Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde på tværs

I Fogedgården søger vi at inddrager børnenes nærmiljø og elevante tværfaglige samarbejdspartnere i det omfang det kan bidrage til børnenes oplevelse, trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Brug af nærmiljøet

Vi bruger flittigt lokalmiljøet på vores ture – vi fisker i små vandhuller, går i skoven, kigger på hestene ved rideskolen, låner byens legepladsen m.m. 

Vi besøger det lille lokale bibliotek, hvor vi dels tager op for at læse og lege, men vi deltager også i de teaterforestillinger, som biblioteket sætter op i løbet af året. Dette er forestillinger som er aldersopdelte, så både vuggestuebørn og børnehavebørn får glæde af det på forskellige dage i løbet af året.

Vi gør også brug af Svenstrup naturskole. Vi tage både på besøg på naturskolen i Borup og naturvejlederen fra naturskolen kommer også og laver inspirationsforløb hos os når vi har insekthoteller, frøens udvikling eller lign. som særlige temaer, eller i forbindelse med halloween hvor vi låner sjove værktøjer, boremaskiner m.m. til udskæring af græskar. 

Ejby kirke er et spændende sted at snakke med børnene om traditioner og fortælle historier og vi besøger kirken i december til sang og juleforestilling.

Storbørnsgruppe benytter Ejby hallen hvor der er god plads til at tumle, lege bold og fangelege og afprøve de grov motoriske færdigheder i en anden kontekst.
 

Tværfaglige samarbejdspartnere

Vi afholder ressourceteammøde hver anden måned. Her får vi sparring og handlemuligheder på både enkelte børn og børnegruppen som helhed. I vores ressourceteam sidder som udgangspunkt Forebyggende Rådgiver, Psykolog, Udviklingspædagog og Dagtilbudsleder. Derudover har vi mulighed for efter behov at kalde på fysioterapeut og tale/hørekonsulent. Det er på ressourceteam-møderne vi klarlægger hvilken indsats et givent barn eller gruppe kalder på.