Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogiske værktøjer

For at sikre at vi skaber det optimale læringsmiljø for børnene, anvender vi forskellige pædagogiske værktøjer og metoder. Det gør vi for at sikre, at vi afdækker alle forhold der kan have indflydelse på børnenes mulighed for optimal trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Motorisk udvikling - TRASMO

Det er vedtaget i Køge Kommune at TRASMO anvendes som værktøj i kommunens daginstitutioner. TRASMO er et  pædagogisk observationsredskab, som hjælper os med at rette fokus på de muligheder og begrænsninger børnene har motorisk og sansemæssigt.  TRASMO tager udgangspunkt i barnets alder og dets mulighed for aktivt deltagelse i hverdagen i institutionen. Vi observerer ud fra otte forskellige fokuspunkter, som dækker over underspørgsmål som ex.; kan barnet gå på en passende tur? Kan barnet tage tøj af og på? 

Vi bruger observationerne til at tilrettelægge optimale læringsmiljøer for børnene og som led i forebyggelse. Som forældre kan I altid bed om at se den seneste vurdering og vi inddrager også observationerne i de samtaler vi har med forældre eller i det tværgående netværk. 

Du kan læse en artikel om TRASMO her (bemærk PDF åbner)

Sprogudvikling - SprogTrappen

Det er lovpligtigt at der arbejdes konkret med børns sprog på daginstitutionsområdet. Som værktøj til dette anvender vi et digitalt værktøj og univers, SprogTrappen. SprogTrappen er et forsknings- og praksisbaseret forbyggende værktøj, udviklet af Pia Thomsen. SprogTrappen har et forbyggende element, idet den tager afsæt i sprogpædagogik for de 0-6årige og idet det ikke et aldersfokuseret værktøj, men et værktøj der ser barnet hvor det er, og hvor det er 'på vej hen'. Vi indplacerer barnet på SprogTrappen to gange årligt, fra de starter i institutionen. 

Vi bruger vurderingen til at tilrettelægge optimale lærings- og legemiljøer for børnene. Som forældre kan I altid bed om at se den seneste indplacering og vi inddrager også indplaceringen i de samtaler vi har med forældre eller i det tværgående netværk. 

Sprogtrappen